Teamleder - Høgelund Mejeri
Vojens, Hoegelund, DK
Har du lyst til at være en del af den daglige ledelse af pakkeriet på Høgelund Mejeriet?
Vi har brug for din engagerende og involverende lederstil samt gode kendskab til produktionsanlæg. Målet er at fastholde og udvikle vores høje sikkerhed og kvalitet og dermed evnen til at kunne producere fremtidens fantastiske mejeriprodukter.
Høgelund Mejeri er et moderne mejeri med ca. 95 medarbejdere, der ligger i den sydlige del af Trekantsområdet.
Vi producerer omkring 7000 tons Danablu og andre blåskimmeloste, som sælges til markeder over hele verden. Derudover er vi en teknologisk avanceret virksomhed med højt automatiserede produktionsfaciliteter.
”Som Teamleder er du ambassadør for det gode og sunde arbejdsmiljø og du går naturligt forrest i at sætte sikkerhed øverst på dagsordenen. Du anvender LEAN som en naturlig del i dit arbejde og som fundament i løbende driftsoptimeringer i samarbejde med dine operatører.” siger Operational Manager, Per Madsen
Du kan læse mere om vores del af Arla her: Inside Arla
Om jobbet
Med reference til pakkerichefen står du i spidsen for vores pakkeri nr. 2 med ca. 20 dedikerede og dygtige medarbejdere. Det er en afdeling i højt tempo og med mange forandringer. Her skal du lede og fordele arbejdet og sørge for, at dine medarbejdere når egne og afdelingens mål. Du får en vigtig opgave i at sikre, at den daglige drift kører planmæssigt og fungerer optimalt. Det betyder, at du står for at udvikle medarbejdernes kompetencer, så vi hele tiden har de rigtige ressourcer til rådighed og kan imødekomme de krav, der bliver stillet til os nu og i fremtiden. Du sætter retning og motiverer dine medarbejdere til at yde deres bedste ved hjælp af en coachende lederstil, hvor du fokuserer på gensidig respekt og gode arbejdsforhold.
Ved hjælp af Lean-værktøjer sørger du for, at vi arbejder så effektivt og omkostningsbevidst som overhovedet muligt. Vi arbejder på tre holds skift, du vil i perioder skulle være til rådighed eftermiddag / aften.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling, hvor sikkerhed, arbejdsmiljø, produktkvalitet samt optimering er nogle af de vigtigste nøgleord. Har du endvidere erfaring fra produktion af fødevarer, er det absolut en fordel.
Derudover er du struktureret og skarp til at overskue mange komplekse processer, uden at miste følingen med detaljerne.
Vi forestiller os desuden, at:
- Du er drevet af at gøre en forskel
- Du er en teamplayer, og det føles naturligt at skabe de bedste løsninger sammen med dine kollegaer
- Du er ikke bange for at udfordre status quo på en respektfuld måde
- Du tænker kreativt og bringer de nye perspektiver i spil
- Det er en fordel, hvis du har en teknisk forståelse
- Du er vant til at anvende MS Office og kendskab til SAP er en fordel - men ikke krav.
- Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Stillingen stiller krav til gode kommunikationsevner, samt en åben og ærlig fremtoning. Du skal kunne systematisere og strukturere dit arbejde og alligevel være parat til at ændre på prioriteringerne, når opgaverne kræver det.
Hvad vi tilbyder
Du får med denne stilling en fantastisk mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt og mulighed for en videre karriere i virksomheden. Glæd dig til en travl hverdag i et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel går hånd i hånd med optimering og effektivisering.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning snarest muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte, Operationel Manager, Per Madsen på tlf. +45 9131 5224.
Shape the Future of Dairy
Arla is a global leader in the dairy industry, committed to producing high-quality products while championing sustainability and innovation. We're passionate about people and our planet, striving to unleash the full potential in each of us. Our goal is to make healthy dairy nutrition and good food habits accessible to all. Join us at Arla Foods and become part of a worldwide cooperative dedicated to making a significant impact on the planet and steering the dairy industry towards a sustainable future.
We are devoted to creating a workplace where everyone feels valued and empowered to bring their authentic selves to work. Diversity and collaboration are key to our success, propelling us to new heights in the dairy industry.
#LI-JUSIM
Ref.: 101201