Share this Job

Site Quality Coordinator ARINKO - Videbaek

Hos AFI er vores glødende interesse for ny teknologi en forudsætning for at få forretningen til at vokse og nå vores mål. Som en drivkraft i virksomheden kombinerer du en teknisk tankegang med kvalitetsbevidsthed og ønsket om at stå i spidsen for vores fortsatte udvikling.

 

Vil du være med til at give vores kunder den bedst mulige service og sikre, at vi holder produktionen kørende døgnet rundt? Er svaret ja, så er denne stilling måske lige noget for dig? På ARINCO i Videbæk bliver du en del af et velfungerende team på 12 glade og positive kolleger. Vi producerer mælkepulver og Child Nutrition-produkter til hele verden og er et strategisk forretningsområde for Arla Foods.

 

”Du kommer til at blive involveret aktivt i daglig kvalitetssupport til vores produktion og bliver en af nøglespillerne mellem produktionen og kvalitetsafdelingen. For den rette profil er der mulighed for faglig udvikling både i dybden og i bredden”, siger Quality & Food Safety Assurance Manager, Bettina Lindholt.

 

Du sikrer, at vi opfylder kravene og stiller kravene

Som QA koordinator skal du sikre dele af sitets kvalitetsstyringssystem, således vi lever op til krav fra både myndigheder, kunder samt de interne. Du bliver en del af vores Operation Support team som udover at varetage den daglige support til produktionen bl.a. også håndtere reklamationer og afvigelser. Jobbet indebære dokumentationsopgaver, men også at være tilstede i produktionen.  Du vil skulle arbejde i projekter hvor du vil være QA repræsentant og bidrage til de rigtige løsninger i forhold til kvalitet og fødevaresikkerhed.

Du kan se frem til et job hvor detaljer i fakta er vigtige, men også hvor overordnet sammenhænge og betydning er vigtig.

 

Fødevaremæssig baggrund

Du har en uddannelse inden for mejeri, levnedsmiddel, kemi eller lignende. Hvis du har erfaring fra en fødevarevirksomhed, er det kun et plus, men under alle omstændigheder skal du have interesse for og lyst til at arbejde med kvalitet og  fødevaresikkerhed.

I denne stilling får du brug for dine gode samarbejds- og kommunikationsevner, da du kommer til at arbejde tværs af organisationen. Du skal kunne bevare overblikket i en travl hverdag, hvor dagen ikke altid bringer det forventede.  

Du er i stand til at arbejde og tænke proaktivt for at finde de rigtige løsninger i samarbejde med kollegaer rundt i organisationen og du besidder en evne til at afslutte de opgaver du har påbegyndt.  Sidst, men ikke mindst, behersker du dansk – skriftligt og mundtligt samt kan begå dig på engelsk.

 

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning hurtigst muligt, idet vi vurderer ansøgningerne løbende – annoncen tages ned når stillingen er besat. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt Quality & Food Safety Assurance Manager, Bettina Lindholt på +45 9131 3759.

 

COVID-19 Notice:
We are busy producing dairy products so we can continue #fillingtheshelves and #feedingthenation. Recruiting talent to Arla thus stays one of our top priorities also during these difficult times. Necessity is the mother of invention, so we have moved to virtual hiring and onboarding processes for most of our recruitments to enable candidates and our recruitment teams to get close while respecting social distancing. If at the final stages of a recruitment, a candidate would prefer to meet in person, we take all the necessary precautions to ensure everyone's safety.

 

#LI- RASST

Req. 70529