Loading...
Share this Job

Senior QEHS Project Lead til ARINCO

Hos Arla Foods Ingredients (AFI) er vores glødende interesse for ny teknologi en forudsætning for at få forretningen til at vokse og nå vores mål. Som en drivkraft i virksomheden kombinerer du en teknisk tankegang med kvalitetsbevidsthed og ønsket om at stå i spidsen for vores fortsatte udvikling.

 

Vil du være med til at drive og sikre fødevaresikkerheden og kvaliteten i et af vore ny spændende projekter? Så er denne stilling måske lige noget for dig. På ARINCO i Videbæk bliver du en del af et velfungerende team med glade og positive kolleger og refererer direkte til QEHS Chefen. Vi producerer mælkepulver og Child Nutrition-produkter til hele verden og er et strategisk forretningsområde for Arla Foods Ingredients.

 

Du sikrer, at vi opfylder kravene til fødevaresikkerhed

Som Senior QEHS Project Lead skal du sikre at vore etablerede løsninger og udstyr i projekter overholder egne interne standarder til fødevaresikkerhed og selvfølgelig også kravene fra både myndigheder og kunder. Med andre ord kommer du til at spille en vigtig rolle i forhold til at sikre, at vi ender med projektløsninger, der er hygiejnisk robuste og leverer produkter med vanlig høj standard. Stillingen er en udvidelse af vores eksisterende forretningsområde og derfor bliver såvel sikring af udstyrsdelen samt organisering for at sikre ways of working en del af dit ansvarsområde.  Du kommer til at samarbejde tæt med kolleger på tværs af organisationen på site men også med interne interessenter i AFI. Du kan se frem til et varieret job i et dynamisk og dedikeret miljø, hvor fødevaresikkerhed og kvalitet står øverst på dagsordenen.

 

Ingeniørbaggrund og erfaring med fødevaresikkerhed

Du har specialiseret din ingeniøruddannelse inden for mejeri, levnedsmiddel, kemi eller lignende. Du har erfaring fra en fødevarevirksomhed, og under alle omstændigheder skal du have interesse for og lyst til at arbejde med fødevaresikkerhed og mikrobiologi.
Du har mindst 5 års erfaring, som du forstår at drage nytte af i din hverdag. Du trives i at arbejde i et højt tempo uden at gå på kompromis med kvaliteten i dit arbejde.

 

Hos AFI stræber vi efter at tage lederskab, og vi har fornemmelse for verden omkring os og værdsætter innovation og nytænkning. Disse værdier er du indstillet på at efterleve, og samtidig tager du ansvar og er opsøgende i forhold til at sikre de bedste og mest praktiske løsninger i samarbejde med dine kolleger. Du får brug for dine gode samarbejds- og kommunikationsevner, og du arbejder ubesværet på tværs af organisationen.

Sidst, men ikke mindst, behersker du dansk og engelsk flydende – skriftligt og mundtligt.

 

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning via linket her på siden (Vi modtager ikke ansøgninger via nedenstående mail). Da vi løbende afholder samtaler, bedes du ansøge hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Senior QEHS Manager Anette Haahr Petersen på +4599942028.

 

COVID-19 Notice:

We are busy producing dairy products so we can continue #fillingtheshelves and #feedingthenation. Recruiting talent to Arla thus stays one of our top priorities also during these difficult times. Necessity is the mother of invention, so we have moved to virtual hiring and onboarding processes for most of our recruitments to enable candidates and our recruitment teams to get close while respecting social distancing. If at the final stages of a recruitment, a candidate would prefer to meet in person, we take all the necessary precautions to ensure everyone's safety.

 

#LI-HF

Ref.67439