Share this Job

Teknisk indkøber - Nr. Vium Mejeri

Har du lyst til at skulle stå for bestilling, modtagelse og registrering af reservedele i en teknologisk avanceret virksomhed? Så kan du blive vores nye kollega på Nr. Vium Mejeri som en del af vedligeholdsafdelingen.  Du får 50 kollegaer i vores vedligehold- og tekniske afdeling, og du bliver en del af et team, hvor vi møder hinanden med respekt og åbenhed, og hvor alle bidrager til en hjælpsom tone og god stemning.


Om jobbet

Din vigtigste opgave sammen med din kollega bliver at sikre, at vores reservedelslager fungerer optimalt samtidig med, at der foregår en løbende optimering af processerne.

 

Mere specifikt vil du blandt andet:

  • Stå for indkøb, modtagelse og registrering af reservedelene til vores tekniske udstyr i mejeriet (tappelinjer, pakkelinjer & proces linjer) i samarbejde med vores teknikere. Herunder vil du også arbejde hen imod at sikre, at vi har alle reservedele på lager ifølge vores vedligeholdelsesplan og planlagte driftsstop.
  • Deltage i optællinger og sørger for at holde orden og rent på lageret.
  • Være en faglig sparringspartner, der bidrager til implementering af nye arbejdsgange og forbedringer samt kommer med input til besparelser.
  • Opretholde et højt 5S niveau og deltager aktivt i lean-møder.
  • Være superbruger i CMMS.

 

Du kan se frem til samarbejde med kolleger i et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor trivsel og engagement vægtes meget højt. Arbejdstiden vil være på et fast daghold.


Hvem er du?

Vi forestiller os at:

  • Du har en uddannelse indenfor lager- eller logistik og har erfaring med lagerarbejde, heriblandt erfaring med indkøbssystemer, samt reservedele og teknisk udstyr. Desuden har du har truckcertifikat.
  • Dine kollegaer kender dig som en person, der gerne går forrest og tager ansvar for at få de daglige opgaver ekspederet til tiden. Derudover kommer du gerne med forslag, der gør, at vi arbejder endnu smartere.
  • Du har et godt humør og en positiv indstilling, som især viser sig, når du arbejder sammen med andre. Det er dog også vigtigt, at du kan arbejde og planlægge selvstændigt og finde motivation ved dette. 
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til MS Office-pakken og SAP PS1 eller et andet relevant lagerstyringsprogram. Derudover besidder du en høj grad af data disciplin.
  • Du er fleksibel og trives med en uforudsigelig hverdag og er typen, der bevarer overblikket også når det går rigtig stærkt.
  • En stor del af vores leverandører er udenlandske, og derfor er det vigtigt, at du kan kommunikere med dem på dansk og engelsk via telefon og på mail.

 

Hvad tilbyder vi?

Arbejdsmiljøet er noget, vi prioriterer meget højt, hvilket gør, at du skal være en del af det proaktive arbejde i forhold til egen og kollegaers adfærd, arbejdspladsens opbygning, procedure for arbejdsprocesserne, så vi undgår ulykker.

 

I Arla værner vi om din personlige og faglige udvikling, og derfor sætter vi din karriere højt. Ligeledes har vi en positiv samarbejdskultur, som sikrer, at du kan udfolde dit potentiale.

 

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil gribe denne spændende mulighed, bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link. Vi kigger ansøgningerne i gennem løbende og lukker stillingen, så snart den rette kandidat er fundet.  

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Ellen Holmark, på tlf.: 91315695.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

We have a purpose for Good

At Arla, we strive to unlock the highest potential in each other while working together to create a sustainable future of dairy. We call it Stronger People Stronger Planet and it is deeply anchored in our organisation and founded on our commitment to respecting human rights, increasing access to healthy dairy nutrition, inspiring good food habits, and improving the environment for future generations. In order to succeed we need to hire people with a sustainable mindset. Could this be you?

 

#LI-PCHRU

Ref.: 78835

 

BEWARE! RECRUITMENT FRAUD
It has come to our attention that there are a number of fraudulent emails and fake recruitment campaigns on the internet from people purporting to work for Arla Foods. Learn more via this link.


Take a look inside Arla