Technical Designer - Videbaek
Videbæk, DK
Brænder du for at være en del af en succesfuld virksomhed, hvor ambitioner, teamspirit og sammenhold har gjort os til en af verdens førende virksomheder på vores felt, så er du måske vores nye Senior Technical Designer på Danmark Protein ved Videbæk. Vi er en del af Arla Foods Ingredients, en uafhængig virksomhed i Arla Foods med ambitioner om at blive verdens førende leverandør af vallebaserede ingredienser til fødevareindustrien.
Om jobbet
Som vores nye Senior Technical Designer bliver du en del af Building & Construction på Danmark Protein - et team af tekniske designere og projektledere, der alle arbejder på at optimere og udvide forretningen. Du vil komme til at indgå i forskellige projektteams, men vil også blive ansvarlig for selvstændige opgaver.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Tegning af P&I diagrammer, vedligehold af brandplaner samt forsyningstegninger, som tegnes i AutoCAD 2D.
- Diverse tegnearbejde i AutoCAD 2D, men der anvendes også i nogen grad forskellige 3D tegneprogrammer.
- Styring af projekters tegne- og dokumentationsopgaver, i samarbejde med projektledere.
- Koordinering af tegningsarbejdet mellem projektledere og leverandører, samt introduktion af eksterne leverandører til tegningsstandarder og procedurer.
- Oprettelse og tilpasning af itemlister til SAP PM samt arkivering af anlægsdokumentation.
- Udtagelse/nedlæggelse af itemnumre i komponentdatabase.
- Generel support, i form af udprintning, informationssøgning samt opdatering af diverse oversigter mv., til forskellige afdelinger på hele Danmark Protein.
Hvem er du?
Vi søger efter en kollega, som arbejder detaljeorienteret, og trives med en struktureret arbejdsproces, hvor du drager fordel af din systematiske tilgang til opgaverne. Derudover er du god til at indgå i dialog og samarbejde med dine kollegaer. Du har gode IT-egenskaber og på daglig basis anvender du Office-pakken. Det vil være en fordel, hvis du har en teknisk baggrund, eksempelvis teknisk designer, men du kan også have en håndværksuddannelse eller anden uddannelse kombineret med erfaring, der har givet dig god teknisk forståelse og indsigt i P&I diagrammer, og erfaring med AutoCAD, SAP, mm.
Som person bidrager du med en positiv indstilling til de mangeartede tegne- og dokumentationsopgaver. Du er imødekommende og trives i det sociale samspil på kontoret, hvor du tager del i den daglige sparring og erfaringsudveksling med kolleger i Building & Construction og andre afdelinger.
Du har en naturlig interesse i at levere god service både internt og eksternt. Du er initiativrig, selvkørende, ansvarsbevidst og motiveres af at levere god kvalitet hver gang.
Du er ikke nødvendigvis uddannet Teknisk Designer men har lyst til at arbejde med teknisk tegning og dokumentation. Du bliver oplært i de nødvendige programmer og opgaver, hvor du eventuelt mangler erfaring. Mest af alt har du forståelse for at se dit arbejde i en større sammenhæng, lyst til at lære, samt lyst til at være med til at udvikle Danmark Protein.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Capex Execution Manager, Bent Kjærgaard, på tlf. +45 91 31 21 51.
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet vores nye kollega.
Shape the Future of Dairy
Arla is a global leader in the dairy industry, committed to producing high-quality products while championing sustainability and innovation. We're passionate about people and our planet, striving to unleash the full potential in each of us. Our goal is to make healthy dairy nutrition and good food habits accessible to all. Join us at Arla Foods and become part of a worldwide cooperative dedicated to making a significant impact on the planet and steering the dairy industry towards a sustainable future.
We are devoted to creating a workplace where everyone feels valued and empowered to bring their authentic selves to work. Diversity and collaboration are key to our success, propelling us to new heights in the dairy industry.
#LI-AGBER
Ref.: 100856