Procesoperatør- Danmark Protein

Location: 

Videbæk, DK

Har du det der skal til, for at blive procesoperatør i pakkeriet på verdens største protein fabrik? Vi søger en kollega, der vil arbejde med sikkerhed, kvalitet og produktivitet og samtidigt sikre maksimalt udbytte på vores State-of-the-art pakkemaskiner og robotter.

 

Danmark Protein er en del af Arla Foods Ingredients, der er en uafhængig virksomhed i Arla Foods, med ambitioner om at blive verdens førende leverandør af laktose og vallebaserede ingredienser til fødevareindustrien. I dag indgår vores produkter bl.a. i modermælkserstatning til for tidligt fødte babyer, proteintilskud til seriøse sportsudøver samt ingredienser i fødevarer og kosttilskud til syge og udsatte.

 

Jobbet

Som procesoperatør arbejder du hele tiden på at skabe produkter, der giver de bedste forudsætninger for at du og vores kunder kan have et godt liv. Pakkeriet breder sig over flere afdelinger og her vil du indgå som operatør af vores anlæg på tværs af afdelingerne. Som procesoperatør vil du bl.a. være ansvarlig for:

 

  • Håndtering af store komplekse sendesystemer, State-of-the-art pakkemaskiner og palleteringsrobotter
  • Implementering af forbedringsaktiviteter
  • Deltage i udvælgelse og eksekvering af forbedringsprojekter
  • Udarbejde sikkerhedsregistreringer, kvalitetskontroller, årsagsanalyser og afdække forbedringspotentialer på anlæggene.

 

Netop for at sikre at du er klædt godt på til rollen, sørger vi for en grundig oplæring indenfor sikker adfærd, fødevaresikkerhed og driften af vores anlæg,

 

Hvem er du?

På Danmark Protein er hygiejneniveauet utroligt højt, og du bidrager derfor til at sikre dette ved at tilgå dine opgaver med stor omhyggelighed og fokus på detaljen. Du har en grundig og struktureret tilgang til dit arbejde. Samtidig er du imødekommende og samarbejdsvillig og har en masse gå-på-mod, hvor du ser udfordringer som uforløst potentiale, du kan hjælpe med at indfri.

 

En stærk kandidat er endvidere (ikke et krav):

  • Uddannet procesoperatør
  • Erfaren LEAN bruger og god til IT
  • Indstillet på at arbejde 4 holds drift med 10 timers vagter alle ugens dage
  • I stand til at læse og forstå dansk

 

Hvad tilbyder vi

Hos os får du højt kvalificerede og innovative kolleger, som du kan sparre med og dermed udvikle både dine og vores kompetencer. Vi er ca. 670 kollegaer, som leverer fantastiske produkter med en meget høj kvalitetsstandard. 

 

Et job som procesoperatør kan være dit første skridt i en karriere på Danmark Protein. Vi bestræber os på at uddanne og træne dig til at kunne vokse med vores virksomhed. Afhængig af dine ambitioner og talenter kan din fremtid byde på en stilling som driftssupporter, specialist i vores afdeling eller måske teamleder. Er du ikke allerede uddannet procesoperatør, men har talent for jobbet, så har du mulighed for at blive det hos os.

 

Ansøgning og kontakt

Send en motiveret ansøgning og begrund hvorfor vi bør vælge dig. Har du spørgsmål til stillingen, må du meget gerne ringe til teamleder Martin Lund – 91318048.

 

We have a purpose for Good
At Arla, we strive to unlock the highest potential in each other while working together to create a sustainable future of dairy. We call it Stronger People Stronger Planet and it is deeply anchored in our organisation and founded on our commitment to respecting human rights, increasing access to healthy dairy nutrition, inspiring good food habits, and improving the environment for future generations. In order to succeed we need to hire people with a sustainable mindset. Could this be you?

 

BEWARE! RECRUITMENT FRAUD
It has come to our attention that there are a number of fraudulent emails and fake recruitment campaigns on the internet from people purporting to work for Arla Foods. Learn more via this link.

 

#LI-DNI

Ref.: 90720


Take a look inside Arla