Share this Job

IT Trainee - Danmark Protein, Nr. Vium

Hos Arla Foods er vores glødende interesse for ny teknologi en forudsætning for at få forretningen til at vokse og nå vores mål. Som en drivkraft i virksomheden kombinerer du en teknisk tankegang med kvalitetsbevidsthed og ønsket om at stå i spidsen for vores fortsatte udvikling.

 

Vil du være med til at udvikle og vedligeholde vores setup af produktions-IT på et top-moderne driftssted? Så har du nu muligheden for at blive vores nye trainee til produktions-IT på Danmark Protein. Vi er en del af Arla Foods Ingredients, der er en uafhængig virksomhed i Arla Foods, med ambitioner om at blive verdens førende leverandør af laktose og vallebaserede ingredienser til fødevareindustrien. Hos os får du højt kvalificerede og innovative kolleger, som du kan sparre med og dermed udvide både dine og vores kompetencer.

 

IT-Trainee – med innovativ tilgang til vores produktions-setup

 

Som vores nye IT trainee bliver en af dine overordnede opgaver at sørge for, at produktionen har det rigtige IT-udstyr og software. Du kommer herudover til at indgå i IT-projekter, hvor du og dine kolleger i samarbejde skal designe løsninger, der understøtter produktionens IT bedst muligt. Dine opgaver kommer til at spænde fra brugersupport over programmering til konfigurering af hardware, som du vedligeholder, videreudvikler og supporterer. Derudover er dokumentation samt opdatering af denne en vigtig del af jobbet og skal sikre, at værdifuld viden ikke går tabt. Du vil ofte indgå i tæt samarbejde med Arlas centrale IT-afdeling, samt leverandører og du kan desuden se frem til en stor kontaktflade både internt og eksternt. Virksomheden er en af Danmarks førende på teknologi-området, hvilket betyder, at der er mulighed for løbende efteruddannelse i nye systemer og teknologier.

 

Din ugentlige arbejdstid er på 37 timer, som typisk ligger på hverdage i tidsrummet 6-18. Herudover vil der i begrænset omfang være supportopgaver uden for normal arbejdstid.

Stillingen er i udgangspunktet tidsbegrænset til 2 år, men såfremt der er gensidig interesse for fastansættelse efter de 2 års forløb, kan dette blive en mulighed.

 

Bred viden om IT-systemer og -infrastruktur

 

Du har en baggrund som datamatiker, IT-teknolog eller lignende – og du kan være nyuddannet eller komme med  erfaring med produktions-IT. Uanset, tilrettelægger vi dit ansvarsområde og dine opgaver så du får en dynamisk og udfordrende hverdag. Kender du til begreber såsom MES, S88 og S95 og/eller har kendskab til Windows Server, Microsoft SQL Server samt VMWare miljøet og kan nikke genkendende til teknologier som Wonderware AOS, T-SQL, OPC, MII/SAP, aspx, JavaScript og .NET-miljøet generelt, vil du kunne ramme jorden løbende i en del af dine kommende arbejdsområder. Med din hjælpsomme natur har du nemt ved at samarbejde med dine forskellige kontakter. Du har et godt overblik, og du arbejder selvstændigt med dine opgaver, som du ikke slipper, før de er fulgt helt til dørs. Det er en forudsætning at du kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.

 

Ansøgning og kontakt

 

Vi indkalder til samtaler løbende så fremsend din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til IT-Manager Bent Fisker på tlf. +4572229424.

 

COVID-19 Notice

 

We are busy producing dairy products so we can continue #fillingtheshelves and #feedingthenation. Recruiting talent to Arla thus stays one of our top priorities also during these difficult times. Necessity is the mother of invention, so we have moved to virtual hiring and onboarding processes so we enable candidates and our recruitment teams to get close while respecting social distancing. If at the final stages of a recruitment, a candidate would prefer to meet in person, we take all the necessary precautions to ensure everyone's safety.

 

#LI-RASST

Ref.: 69969