Dagoperatør til sikring af højt hygiejneniveau ved filtreringsprocesser - Danmark Protein, Nr. Vium

Location: 

Videbæk, DK

Vi vækster og derfor har vi brug for en dagoperatør til sikring af højt hygiejneniveau i de områder der filtrerer højt forædlede valleingredienser

 

Danmark Protein i Nr. Vium ved Videbæk søger en kvalitetsbevidst operatør til vores filtreringsafdelinger. Vi er godt 630 medarbejdere i en topmoderne og højteknologisk virksomhed, der producerer valleproteinkoncentrat og mælkesukker til en bred vifte af levnedsmidler. Vi er en del af Arla Foods Ingredients, der er en uafhængig virksomhed i Arla Foods med ambitioner om at blive verdens førende leverandør af vallebaserede ingredienser til fødevareindustrien.

 

På Danmark Protein er sikkerheden og det gode arbejdsmiljø højeste prioritet og vi arbejder med arbejdsmiljø systemer som sikrer, at der ikke gås på kompromis med vores adfærd og kulturen.

 

Vi leder konstant efter nye metoder, der kan gøre os endnu bedre. Dette gælder både hvad angår kvalitet, performance og proces. Der arbejdes med forbedringer i alle afdelinger, hvilket der er en fast struktur for og der er afsat tid og ressourcer hertil.

 

Der arbejdes efter LEAN principperne i alle områder. Dette gælder alt fra performance opfølgning i driftskorridoren, 5S til brug af strukturerede problemløsningsværktøjer.

Der er stor fokus på bæredygtighed i de processer der implementeres, samt i de optimeringer der laves i dagligdagen på eksisterende processer.

 

Vi er i konstant udvikling så forvent en hverdag hvor næste forandring er lige om hjørnet.

 

Rengøring og optimering – specialiseret i ompakning af kolonner

 

Som dagoperatør i filtreringsområderne bliver dit primære ansvar at sikre vi lever op til de høje hygiejnekrav, der er til produktion af babyernæring, hospitalskost o.l.

 

Du sikrer at procedurerne efterleves, så du  udfører arbejdet på en sikker og struktureret måde, så vi lever op til vores høje krav til arbejdsmiljø, kvalitet og effektivitet.. Det forventes at dit arbejde primært er i dagtimerne 7-15.

 

Vi har brug for en operatør, som også er klar til at specialisere sig i ompakning af kolonner. Dette kræver en kvalitetsbevidst og koncentrereret tilgang til arbejdet, og en lyst til at fordybe sig i processen. Ydermere vil der være en del manuelt betjening af udstyret, så god fysisk form er at foretrække.

Der vil naturligvis være grundig oplæring i dette af erfaren operatør/specialist.

 

Arbejdsomhed og gode samarbejdsevner

 

Du har en en høj selvdisciplin, og er i stand til selv at planlægge og strukturere din hverdag. Du er mødestabil og pligtopfyldende.

 

Du har et godt overblik og kan overskue mange opgaver og er i stand til at følge en procedure til punkt og prikke. Du skal have et højt detaljeniveau, og komme med input til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre i morgen, så vi sikrer en høj standard, suveræn sikkerhed og hygiejneforhold i særklasse. 

 

Det er en fordel, hvis du har flair for IT og behersker engelsk. Desuden er det vigtigt, at du er omhyggelig og kvalitetsbevidst, ligesom du kan arbejde selvstændigt og udvise initiativ. Med din arbejdsomhed, gode samarbejdsevner og positive tilgang til opgaverne er du desuden i stand til at gøre en forskel i hverdagen og bidrage aktivt til vores gode arbejdsklima.

 

Har du med erfaring med fødevareproduktion er det en fordel. Det er dog ikke et krav, hvis blot du har viljen og lysten til at lære nyt.

 

Ansøgning og kontakt

 

Der vil løbende blive afholdt samtaler til den ledige stilling, og stillingen besættes, når rette kandidat er fundet.

Send derfor snarest muligt ansøgning via linket i stillingsopslaget.

Er der yderligere spørgsmål til stillingen kan der rettes henvendelse til  Teamleder Michael Renholt Christensen på:  mrech@arlafoods.com eller +4591319826

 

We have a purpose for Good

At Arla, we strive to unlock the highest potential in each other while working together to create a sustainable future of dairy. We call it Stronger People Stronger Planet and it is deeply anchored in our organisation and founded on our commitment to respecting human rights, increasing access to healthy dairy nutrition, inspiring good food habits, and improving the environment for future generations. In order to succeed we need to hire people with a sustainable mindset. Could this be you?

 

BEWARE! RECRUITMENT FRAUD
It has come to our attention that there are a number of fraudulent emails and fake recruitment campaigns on the internet from people purporting to work for Arla Foods. Learn more via this link.

 

#LI-DNI

Ref.: 87983


Take a look inside Arla