Loading...
Share this Job

Salgskonsulent til HORECA kunder - København

Har du lyst til at bidrage til Arla Pro´s vækstrejse? Arla Pro har store ambitioner, og vi søger i øjeblikket en salgskonsulent til at servicere eksisterende og nye HORECA kunder i distrikt Sjælland (primært København). Arla Pro tilbyder innovative produkter, digital inspiration og relevant sparring til Danmarks professionelle køkkener. Vi bidrager aktivt til at løfte vores kunders forretninger på nye, inspirerende og værdiskabende måder, ved at kombinere det bedste fra mejeri med foodservice passion og viden.

 

Om jobbet

Som salgskonsulent i Arla Pro kan du se frem til at arbejde i en af Danmarks største FMCG virksomheder, hvor du kommer til at præge resultaterne direkte. Din primære opgave bliver at sikre, at Arla er den foretrukne leverandør af mejeriprodukter til HORECA segmentet i dit distrikt. Du besøger eksisterende og opsøger nye kunder for at rådgive, vejlede og inspirere i forhold til de forretningsmæssige fordele, der opnås ved brugen af Arlas løsninger og produkter. På sigt forventer vi, at du kan drive dialogen til udvalgte strategiske kunder, og dermed opbygge erfaring med at håndtere mere komplekse kundedialoger. Der er tale om en meget selvstændig stilling, hvor du kommer til at strukturere din egen dag med base hjemmefra. Du indgår i et team af dedikerede kolleger, som du får rig mulighed for at sparre med, og vil være tilknyttet vores kontor i Aarhus, hvor du deltager i relevante møder med fast interval.

 

Om dig

Du kommer eksempelvis med en kokkefaglig baggrund kombineret med en god kommerciel forståelse. Du kan også være uddannet inden for salg. Uanset baggrund brænder du for formidling, rådgivning og ikke mindst salg. Salgserfaring fra en lignende stilling inden for foodservicemarkedet vil være en fordel.

Da der i rollen er tale om en vis andel kanvas, er det afgørende, at du motiveres af jagten på at opnå nye, langvarige kunderelationer.

Som person er du proaktiv og engageret med et stort selvstændigt drive, og evner at lytte til og forstå vores kunder og deres forretninger, så du på bedst mulig måde kan drive værdiskabende salg på såvel operationelt som taktisk og strategisk niveau, til gavn for begge parter.

Du trives i en selvstændig rolle, og går gerne forrest, når det kommer til implementering og anvendelse af Arlas salgsværktøjer. Og så du er kendt for at have en positiv og konstruktiv tilgang til alle nye udfordringer. Da du fungerer som ambassadør for Arla Foods, skal du være tillidsvækkende, ansvarlig og samvittighedsfuld. Endelig har du personlig gennemslagskraft og gode kommunikationsevner.

 

Hvad tilbyder vi

Du vil blive en del af Arla Pro, og vores positive og samarbejdende kultur vil få det bedste frem i dig! Hos os er det at have det sjovt sammen, støtte op om, og udvikle hinanden den røde tråd i vores bestræbelser på at udvikle og markedsføre naturlige og nærende produkter til gavn for vores kunder, de landmænd, der ejer os, og for omverdenen.

 

Ansøgning og kontakt

Vi glæder os til at høre fra dig! Søg gerne så hurtigt som muligt, da stillingen ønskes besat snarest, og vi derfor løbende vil evaluere indkomne ansøgninger. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Senior Konsulent, Arla Pro,  Allan Kooistra, mobil: 91 31 45 78 eller Senior Sales Manager, Arla Pro, Jette Thyrrestrup Buus, mobil: 91 31 15 50

 

We have a purpose for Good

At Arla, we strive to unlack the highest potential in each other while working together to create a sustainable future of dairy. We call it Stronger People Stronger Planet and it is deeply anchored in our organisation and founded on our commitment to respecting human rights, increasing access to healthy dairy nutrition, inspiring good food habits, and improving the environment for future generations. In order to succeed we need to hire people with a sustainable mindset. Could this be you?

 

#LI-AGBER

Ref. 73673


Take a look inside Arla