Share this Job

Logistics Coordinator - Aarhus

Kan du yde førsteklasses service til interne og eksterne kunder, og kan du lide at arbejde med mange forskellige opgaver i et internationalt miljø? Så er du måske vores nye Logistics Coordinator i Customer Care i Arla Foods Ingredients (AFI).

 

Vi er en uafhængig virksomhed i Arla Foods med ambitioner om at blive verdens førende leverandør af vallebaserede ingredienser til fødevareindustrien.
 

”Din nye afdeling er en kombineret kundeservice- og logistikafdeling, hvor vi arbejder i højt tempo og med højt humør. Du kan forvente en meget stor kontaktflade på tværs af forretningsenheden og til datterselskaber, sælgere, fabrikker, myndigheder mv. På kontoret i Aarhus bliver du en del et team bestående af 27 dedikerede kolleger,” fortæller Lasse Tarnok Larsen, Team Overseas Manager.

 

Om jobbet

 

Du får selvstændigt ansvar for et geografisk område, hvor dit fokus vil være på at servicere kunderne, så de oplever et effektivt og højt serviceniveau. 


I den forbindelse løser du en række opgaver såsom:
•    ordrehåndtering
•    udfærdigelse af dokumenter
•    koordinering af forsendelser herunder transportbookings og eksportbehandling
•    fakturering 
•    diverse ad hoc-opgaver


Der er mange alsidige opgaver, der løbende skal følges op på og deadlines, som skal overholdes. Samtidig er du også på pletten som backup for dine kolleger, når der er brug for det.

 

Hvem er du?

 

Vi ser gerne, at du har god kommerciel forståelse. Derudover har du tidligere erfaring med international logistik og dermed også med internationale shipping- og eksportdokumenter.
For at få succes i denne stilling skal du kunne bevare overblikket og holde mange bolde i luften – også når det går stærkt. Du er kendt for din positive og åbne indstilling, og du trives i et miljø, hvor du aldrig helt kan forudse, hvad dagen bringer. Desuden kan du kommunikere med kolleger på alle niveauer i en stor organisation, og som den teamplayer du er, er du med til at sikre et godt samarbejde.

 

Derudover er du: 

  • Erfaren med engelsk i skrift og tale
  • rutineret med IT-værktøjer og har du kendskab til SAP R3, er det kun et plus.

 

Ansøgning og kontakt

 

Hvis du er interesseret i denne spændende mulighed, så send din ansøgning og gerne hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Overseas Manager – Lasse Tarnok Larsen på tlf. +45 8938 1667.
 

Søg stillingen via linket.
 

COVID-19 Notice:


We are busy producing dairy products so we can continue #fillingtheshelves and #feedingthenation. Recruiting talent to Arla thus stays one of our top priorities also during these difficult times. Necessity is the mother of invention, so we have moved to virtual hiring and onboarding processes for most of our recruitments to enable candidates and our recruitment teams to get close while respecting social distancing. If at the final stages of a recruitment, a candidate would prefer to meet in person, we take all the necessary precautions to ensure everyone's safety.

 

#LI-BRVIS

REQ. 70777