Loading...
 
Share this Job

Vedligeholdstekniker - Taulov

Har du lyst til at arbejde med pakkeri-/produktionsudstyr på Danmarks mest avancerede gul ost-mejeri? Og vil du i tæt samarbejde med dit team have ansvar for optimering af og udvikling på det nyeste udstyr? Så bliv vedligeholdstekniker i Vedligeholdsafdelingen på Taulov Mejeri.

”Som vedligeholdstekniker får du en vigtig rolle i driften og optimeringen. Du får ansvar for dit eget område og stor indflydelse på planlægningen af dit arbejde og din hverdag,” fortæller Lars Hoelgaard, senior maintenance manager hos Arla Foods.

 

Velkommen til Vedligeholdsafdelingen

Du bliver en del af en af vore 3 vedligeholdsafdelinger, hver med 12 kompetente og selvkørende kolleger. Vi er alle begejstrede for at arbejde med og udvikle på det nyeste udstyr. Og selvom vi har masser at lave, har vi aldrig for travlt til at have det godt sammen.    

”Folk er gode til at hjælpe hinanden på tværs af teams og afdelinger. Vi har fokus på et rigtig godt arbejdsklima og en venlig omgangstone. Selvom vi er en arbejdsplads i højt tempo, er der også plads til grin og sparring,” uddyber Lars Hoelgaard.

Afdelingen er opdelt i teams af 1 dagholdstekniker og 1-2 skifteholdsteknikere, hvor I sammen har ansvaret for et område. Dagholdet møder kl. 06-14 eller 07-15, og arbejder sammen med skifteholdet om service, daglig opfølgning og optimering af anlæggene.

 

Du arbejder med dagligt vedligehold og tænker langsigtet

”Arla har brug for dig, der har lyst til det lange seje træk og hele tiden har lyst til at optimere på den lange bane,” pointerer Lars Hoelgaard.

Som vedligeholdstekniker spiller du en vigtig rolle for både den daglige og den langsigtede drift og optimering. Vi har et velfungerende anlæg, hvor man løbende retter småfejl og optimerer.

I tæt sammenspil med operatøren, teamlederen i området, samt resten af dit team kommer du til at:

  • tage ansvar for egne og teamets mål i forhold til oppe- og nedetid
  • fejlfinde på både mekaniske og elektriske anlæg
  • videreføre vores arbejde med at føre ansvaret for driften og optimeringen helt ud til medarbejderne på linjen.

 

Tekniknørd med stort overblik og gode samarbejdsevner
Som vedligeholdstekniker er du godt tilpas med at træffe selvstændige beslutninger, samtidig med at du er en lydhør samarbejdspartner – både over for dit eget team og på tværs af afdelinger og fagligheder. 

Desuden forestiller vi os, at du:

  • er uddannet automatiktekniker, elektriker eller maskinmester
  • har el-teknisk erfaring og kendskab
  • har erfaring med pakkeri- og/eller produktionsudstyr
  • har kendskab til PLC-programmering – dog er det ikke et must for stillingen.

 

Interesseret?
Send os din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.

Hvis du har nogle spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte senior maintenance manager Lars Hoelgaard tlf. 7622 3442

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

We have a purpose for Good

At Arla, we strive to unlock the highest potential in each other while working together to create a sustainable future of dairy. We call it Stronger People Stronger Planet and it is deeply anchored in our organisation and founded on our commitment to respecting human rights, increasing access to healthy dairy nutrition, inspiring good food habits, and improving the environment for future generations. In order to succeed we need to hire people with a sustainable mindset. Could this be you?

 

#LI-DNI

Ref.: 75636

 


Take a look inside Arla