Share this Job

Maintenance & Engineering Team Leader - Taulov Mejeri

Har du lyst til at arbejde med produktionsudstyr på Danmarks mest avancerede gul ost-mejeri? Og vil du stå i spidsen for et hold dygtige tekniske medarbejdere og motivere dem til at yde deres bedste? Så bliv teamleder i Maintenance & Engineering på Taulov Mejeri.

”Du har som teamleder stor frihed og mulighed for at præge din dagligdag med din ledelsesstil,” fortæller Lars Hoelgaard, Senior Maintenance Manager hos Arla Foods.

 

Om jobbet

Du bliver daglig leder for 10 kompetente og selvstændige kolleger, som er en del af 45 kollegaer i Maintenance & Engineering. Vi er alle begejstrede for at arbejde med og udvikle det nyeste produktionsudstyr. Og selvom vi har masser at lave, har vi aldrig for travlt til at have det godt sammen.

 

”Folk er gode til at hjælpe hinanden på tværs af teams og afdelinger. Vi har fokus på et rigtig godt arbejdsklima og en venlig omgangstone. Selvom vi er en arbejdsplads i højt tempo, er der også plads til grin og sparring,” siger Lars Hoelgaard.

 

Du kan se frem til at lede et team, der i høj grad er selvkørende. Afdelingen er delt op i grupper af 2-3 teknikere, som sammen har ansvaret for deres eget område. Her arbejder de i skiftehold 24 timer i døgnet med service, daglig opfølgning og optimering af anlæggene. Din fornemmeste opgave som teamleder er at sørge for, et sikkert arbejdsmiljø, at holde overblik, skabe trivsel og have tilliden til, at teamet selv kan tage ansvar og klare opgaverne.

 

Derudover holder du styr på oppe- og nedetider og holder fokus på forebyggende vedligehold og på afdelingens mål og KPI’er. Du indgår i tæt samarbejde med afdelingens to andre teamledere, vores 2 koordinatorer samt automationsgruppen, og sammen spiller I en central rolle i forhold til planlægning og overholdelse af afdelingens budget og performance.

 

Du kommer til at:

  • have ansvar for arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø i dit team
  • bidrage aktivt til valg af teknologier og den tekniske standardisering på Taulov Mejeri
  • fokusere på optimal produktsikkerhed via koordinering og planlægning af service, løbende reparationer samt effektiviseringsprojekter
  • stå for servicekontrakter og teknisk dokumentation
  • sikre overholdelse af myndighedsforhold og løbende vurdere risikoforhold og teknisk beredskab.
     

Hvem er du?

Som teamleder i Maintenance & Engineering er du god til at tænke i helheder og skabe overblik i pressede situationer. Din ledelsesstil er anerkendende og involverende, og du samarbejder lige så godt på tværs af afdelinger, som du gør med dit team.

 

”Man skal kunne lide at motivere andre og uddelegere opgaver til teamets dygtige teknikere – for medarbejderne er teamlederens største og vigtigste ressource,” slutter Lars.

 

Desuden forestiller vi os, at du har:

  • en relevant teknisk uddannelse som fx elektriker eller smed med en videregående overbygning, der kunne være maskinmester, elinstallatør eller lignende
  • erfaring med ledelse i en større virksomhed, gerne ud fra lean-filosofien
  • erfaring med og lyst til at arbejde administrativt og procesorienteret
  • kendskab til SAP, fortrolighed med IT på brugerniveau og gode sprogkundskaber inden for engelsk og tysk.

 

Ansøgning og kontakt

Send os din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.

Hvis du har nogle spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Maintenance Manager, Lars Hoelgaard, på 7622 3442.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

We have a purpose for Good

At Arla, we strive to unlock the highest potential in each other while working together to create a sustainable future of dairy. We call it Stronger People Stronger Planet and it is deeply anchored in our organisation and founded on our commitment to respecting human rights, increasing access to healthy dairy nutrition, inspiring good food habits, and improving the environment for future generations. In order to succeed we need to hire people with a sustainable mindset. Could this be you?

 

BEWARE! RECRUITMENT FRAUD
It has come to our attention that there are a number of fraudulent emails and fake recruitment campaigns on the internet from people purporting to work for Arla Foods. Learn more via this link.

 

#LI-PCHRU

Ref.: 79973


Take a look inside Arla


Job Segment: Maintenance, Manufacturing