Loading...
 
Share this Job

Senior Sales Support Assistant - Cocio Chokolademælk- Esbjerg

Kan du yde førsteklasses kundeservice til interne og eksterne kunder, og kan du lide at arbejde med mange forskellige opgaver i et internationalt miljø? Så er du måske vores nye Senior Sales Support Assistant.

 

Du bliver en del af Cocio Customer Service teamet, hvor du får 3 dygtige kolleger. Som del af Arla Foods, fremstiller Cocio Chokolademælk produkter på et moderne mejeri i Esbjerg og leverer til en lang række kunder over hele verden. Vi er en organisation i stærk vækst og en del af forretningsenheden MBB (Milk Based Beverages) i Arla-koncernen, og det betyder også, at du får et stort netværk af både kunder og kolleger verden over.

 

Om jobbet

 

Helt overordnet skal du sørge for, at vores kundeservice- og logistikopgaver kører så smidigt og professionelt som muligt. Dine primære opgaver bliver at være i skriftlig og telefonisk dialog med vores kunder, produktionssteder og transportører om ordreplanlægning og afskibning af varer – fra ordremodtagelse til endelig levering. Det er også dig, der udfærdiger relevante eksportdokumenter, og du har ansvaret for, at samtlige ordrer bliver ekspederet og faktureret korrekt.

 

Der er mange alsidige opgaver, der løbende skal følges op på, og deadlines, som skal overholdes. Du kan se frem til at varetage kunderelationer, herunder reklamationsbehandling, og diverse afrapporteringer, og du vil fungere som support på nye kunder og projekter. Afvekslende ad hoc-opgaver vil også skulle håndteres, og du er derudover på pletten som backup for dine kolleger, når der er brug for det. Essensen i stillingen er, at du skal have lyst til at levere ”first-class” support til dine interne og eksterne kunder og stakeholders.

 

Hvem er du?

 

Du har flere års erfaring med lignende opgaver i en produktionsvirksomhed og trives rigtig godt i en dynamisk og til tider hektisk hverdag med en bred kontaktflade. Vi tror på, at du kan håndtere mange opgaver samtidigt, og med din strukturerede arbejdsform og overblik kan du sagtens fokusere på detaljen uden at fortabe dig. Du er udadvendt, serviceminded og ansvarsbevidst, og da du skal kunne formulere dig præcist og have en succesfuld dialog med vores internationale kunder og kollegaer, skal du have gode engelskkundskaber – og ikke være bange for at bruge dem.

 

Din baggrund har givet dig solid erfaring med at udarbejde eksportdokumenter, ideelt fra en større fødevarevirksomhed med aktiviteter globalt. Du er vant til at arbejde med MS Office-pakken, og har du ligeledes erfaring med SAP R/3, er det en fordel.

 

Ansøgning og kontakt

 

Hvis du er interesseret i denne spændende mulighed, så send din ansøgning og gerne hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Catrina T. Fredenhardt på 23 38 48 68.

 

#LI-DOJEB

Ref.: 76465


Take a look inside Arla