Share this Job

Automationsingeniør - Esbjerg Mejericenter

Har du flair for automatisering, og er du klar til at sætte standarden for fremtidens højteknologiske produktion?  Og kan du være specialisten, der træder til, når der opstår særligt komplekse fejl?

Så træd ind i denne nyoprettede stilling, hvor du i høj grad kan tilrettelægge din egen arbejdsdag.

 

Vi er en del af Arla Foods, og er førende international producent af MBB (Milk Based Beverages). Esbjerg Mejericenter består af to produktionssites i Esbjerg området og producerer bl.a. Cocio, Starbucks, Mathilde- og Karoline produkter mm. Mejerierne er i færd med at realisere en meget ambitiøs udviklingsplan, der betyder omfattende udvidelse og investeringer.

 

Du bliver en del af vores tekniske afdeling, hvor du kommer til at sidde sammen med 4 andre projektledere, der har hver sit mekaniske specialområde. Herudover består afdelingen af 2 IT-specialister med produktions IT som ansvarsområde, hvilke du vil få et tæt samarbejde med. Desuden Teamledere, en række støttefunktioner og ca. 45 vedligeholdsteknikere. Sammen sørger vi for 24/7-drift på mejeriet – og du bliver i den henseende specialisten, som teamet og resten af mejeriet kan sparre med om særligt avancerede problemer, udover den primære funktion som systemansvarlig ” fortæller Niels Jensen, Sr. Maintenance & Engineering Manager.

 

Om jobbet

Du bliver Esbjerg Mejericenters ansvarlige på automationssiden, hvor der skal sættes standarder for området, laves handlingsplaner for opgraderinger, sikres procedurer for versionsstyring med meget mere. Endvidere vil du deltage i diverse projekter, hvor du til dels skal fungere som konsulent for dine projektkollegaer, hvor du bistår med viden og erfaring, samt egne automationsprojekter.

 

Udvidelsesprojekter vil fylde meget de kommende år. Vi er i fuld gang med at optimere og projektere nyt i flere tempi. Din specifikke rolle bliver i den forbindelse bl.a. at være med til at sikre standardisering og synergi mellem bestående og opgraderede systemer.  

 

Derudover kommer du til at:

  • dele ud af din viden til relevante aktører rundt omkring i huset
  • deltage i tværfaglig problemløsning i produktionen med andre specialister
  • tage initiativ til og koordinere større driftsrelaterede optimeringer og forbedringer på automationsløsninger
  • arbejde tæt sammen med vores IT-specialister og være klar til at sætte dig ekstra ind i grænsefladerne

 

Hvem er du?

Du arbejder selvstændigt – du kan prioritere dine egne opgaver og selv identificere relevante optimeringsområder. Og selvom du er specialist, er du villig til at få fingrene i maskineriet og selv klar til at påtage dig avancerede programmeringsopgaver.

 

Da der er tale om 24/7 produktion, må det forventes at der kan være brug for akut support, uden for normal arbejdstid, hvilket du skal være klar til.

 

Derudover forventer vi, at du:

  • har en relevant uddannelse som fx automationsteknolog, elinstallatør, automationsingeniør eller lignende
  • har dyb indsigt i styresystemer – PLC, servo, bus/net, HMI mm.
  • har nogle års erfaring inden for plc-programmering (Siemens)
  • trives i et til tider hektisk miljø og vil være med til at opnå ambitiøse mål
  • er klar til at holde dig opdateret på morgendagens teknologi og bruge det i din hverdag
  • kan begå dig på både dansk og engelsk.

 

Ansøgning og kontakt

Du bedes venligst søge stillingen snarest muligt, idet samtalerne afholdes løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte  Sr. Maintenance & Engineering Manager Niels Jensen på telefon 9131 9601.

 

We have a purpose for Good 

At Arla, we strive to unlock the highest potential in each other while working together to create a sustainable future of dairy. We call it Stronger People Stronger Planet and it is deeply anchored in our organisation and founded on our commitment to respecting human rights, increasing access to healthy dairy nutrition, inspiring good food habits, and improving the environment for future generations. In order to succeed we need to hire people with a sustainable mindset. Could this be you? 

 

BEWARE! RECRUITMENT FRAUD 
It has come to our attention that there are a number of fraudulent emails and fake recruitment campaigns on the internet from people purporting to work for Arla Foods.
Learn more via thislink

 

#LI-BRVIS

Ref.: 81810

 

 


Take a look inside Arla