Loading...
Share this Job

Teamleder til osteriet på Branderup Mejeri (snart Europas største mozzarella mejeri)

Er du en motiverende leder, der kan sætte retning, har fokus på udvikling af dig selv og dine medarbejdere, og ønsker at være en del af et progressivt mejeri i kraftig udvikling? Så er du måske vores nye teamleder for osteriet i Branderup. Vi er blandt verdens førende producenter af Mozzarella til store internationale kunder, og sætter en ære i at være deres foretrukne leverandør - vi udvikler løbende vores konkurrencedygtighed til gavn for Arla og landmanden. Idet efterspørgslen på Mozzarella er stærkt stigende, har vi ambitiøse planer for fremtiden, og udbygger løbende vores anlæg. Inden for de næste 2 år, regner vi med at øge produktionen til næsten det dobbelte, så derfor har vi brug for din produktionserfaring og lederskab, så vi sammen kan sætte overlæggeren endnu højere, og øge produktionen så vi er klar til at levere endnu mere Mozzarella ud i den store verden.

Da en af vores teamledere i osteriet, er flyttet videre til en anden rolle internt på mejeriet, søger vi i øjeblikket en ny leder for området.

 

Ansvar for daglig drift og ledelse

 

Du får den daglige ledelse af ca. 40 medarbejder (15-20 i direkte reference) og ansvaret for at driften fungerer optimalt. Som leder sætter du retningen, motiverer og udvikler dine medarbejdere, så sikkerhed, trivsel, kvalitet, effektivitet og performance går op i en højere enhed.

 

Stillingen fordrer at du er en teamplayer og god til at kommunikere og samarbejde. Du får stor indflydelse på mejeriets generelle drift gennem tæt samarbejde med den øvrige organisation på Branderup mejeri, og du vil indgå i mejeriets ledergruppe.

 

Du kan se frem til en spændende stilling med en afvekslende hverdag med mange forskelligartede opgaver, operationelle såvel som taktisk/strategiske. Du vil med LEAN som fundament gennemføre daglig opfølgning på produktionen og identificere områder, der kan optimeres. Desuden forventer vi at du har gode ideer til, hvordan vi kan effektivisere processerne, og at du både er iværksætteren og afslutteren, der følger projekterne helt i mål. 

 

Faglig stærk, energisk og nysgerrig teamleder

 

Du har en uddannelse indenfor mejeri, proces-, fødevareproduktion eller lignende, og har formodentligt allerede haft dit første lederjob. Som leder har du personlig gennemslagskraft, evner at vise retning og forstår at skabe holdånd i afdelingen og på tværs af produktionen. Dit lederskab er kendetegnet ved at være tillidsskabende. Du er god til at sætte mål, og du er en tydelig kommunikator, der samtidig kan optræde lyttende og give rum til ideer og tanker, der kan være med til at udvikle afdelingen. Du brænder for den daglige drift og motiveres af at optimere processer, implementere nyt og fungerer godt i en omskiftelig dagligdag. Når der opstår udfordringer går du forrest og tager ejerskab for at sikre at der findes løsninger. Du er analytisk og har en struktureret tilgang, kan bevare overblikket og træffe gode beslutninger, også under pres.

 

Du kan se frem til en stilling hvor du har stor indflydelse på din hverdag og rig mulighed for at videreudvikle dig selv.

 

Ansøgning og kontakt

 

Send venligst din ansøgning seneste den 10 november. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til Senior Manager, Niels Thygesen på tlf. +45 72304303.

 

We have a purpose for Good

 

At Arla, we strive to unlock the highest potential in each other while working together to create a sustainable future of dairy. We call it Stronger People Stronger Planet and it is deeply anchored in our organisation and founded on our commitment to respecting human rights, increasing access to healthy dairy nutrition, inspiring good food habits, and improving the environment for future generations. In order to succeed we need to hire people with a sustainable mindset. Could this be you?

 

Ref.: 75023

 

#LI-DARVI


Take a look inside Arla