Loading...
Share this Job

Mejeritrainee - Branderup mejeri.

Vi søger 4 elever til start i 2022.

 

Vil du lære et traditionsrigt håndværk fra bunden, og er du samtidig interesseret i IT og avance-ret teknologi?

 

Som mejeritrainee i Arla bliver du ekspert i topmoderne mejerimaskiner og får hjemmebane i hele produktionsprocessen. Du kommer til at arbejde i en stor, international virksomhed, hvor moderne teknik og kendte mærkevarer bliver en del af din dagligdag. Kickstart din karriere i en global og bæredygtig virksomhed, der bringer sundhed og inspiration ud i verden på naturlig vis, og vær med til at skabe fremtidens mejeri sammen med os.

 

Om Mejeritraineeuddannelsen

 

Uddannelsen til mejerist er en erhvervsuddannelse, der veksler mellem skoleophold og praktik. Der kommer fart på din hverdag, når du lærer om moderne mejeridrift.

 

  • Dit uddannelsesforløb varer 3 år og 1 måned, og du får løn fra første dag. Din elevtid vil veksle mellem skoleophold på Kold College i Odense og praktik på mindst to mejerier
  • I praktikken bliver du en del af holdet i produktionen og lærer at fremstille mejeripro-dukter fra bunden
  • Du kommer med andre ord i nærkontakt med produkterne og får næse for kvalitet
  • Samtidig får du får et godt indblik i topmoderne mejeridrift og produktionsprocesser og bliver en del af en strømlinet produktion, hvor lean og optimeringsprojekter er en del af hverdagen

 

Den teoretiske del af uddannelsen består af 55 ugers skoleophold på Kold College, hvor du får venskaber, oplevelser og læring for livet. Du lærer bl.a. om produktionsudstyr, produktkvalitet, logistik, miljøstyring, hygiejne, mikrobiologi, fysik og kemi. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

 

En uddannelse der åbner døre

 

Mejeristuddannelsen giver gode jobmuligheder både i og uden for mejeriindustrien. Danske mejerister ligger klart i top inden for deres felt, og klarer du dig godt under din uddannelse, vil der også være gode muligheder for videre ansættelse hos Arla. Her vil vi naturligvis støtte op om din videre faglige udvikling og dygtiggørelse. Du kan også vælge at videreuddanne dig som f.eks. procesteknolog, levnedsmiddelingeniør eller mejeriingeniør. 

 

Om mejeriet

 

På Branderup Mejeri er vi midt i en stor udvidelse af produktionen, og vi har travlt med den årlige produktion af ca. 38.000 tons Mozzarella, som sælges til markeder verden over. Udvidelsen af mejeriet vil føre til en årlig produktion af ca. 91000tons Mozzarella årligt. Som mejeritrainee på Branderup Mejeri kan du se frem til en afvekslende hverdag, hvor der er god mulighed for at tilegne dig en solid viden om driften af såvel mejeriudstyr, samt udførelsen af driftskontroller og kvalitets analyser.

 

 Du vil få en afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver, som vil give dig en god forståelse for de mange forskellige processer i fremstillingen af mozzarella.

 

 Du kan desuden se frem til at samarbejde med dygtige og flittige kolleger i et sikkert og behageligt arbejdsmiljø. Vi har fokus på medarbejder trivsel, gode arbejdsforhold.

 

 

 

Hvem er du?

 

  • For at blive en del af holdet, skal du have bestået folkeskolens afgangsprøve og have en naturlig interesse for de naturvidenskabelige fag; særligt matematik, fysik og kemi
  • Vi forventer også, at du er ansvarsbevidst, en teamplayer og brænder for udfordringer

 

Ansøgning og kontakt

 

Hvis du vil gribe denne spændende mulighed, bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link men senest den 05.12. 2021. Vi kigger ansøgningerne i gennem løbende og lukker stillingen, så snart den rette kandidat er fundet. 

 

Start tidspunktet bliver:  2 elever til  Januar 2022.

                                                 1 elev til start Marts 2022.

                                                 1 elev til start August 2022.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder/ elevansvarlig,          Niels Erik Uldall Fynbo, på tlf.: +4591315329.

 

We have a purpose for Good

At Arla, we strive to unlock the highest potential in each other while working together to create a sustainable future of dairy. We call it Stronger People Stronger Planet and it is deeply an-chored in our organisation and founded on our commitment to respecting human rights, in-creasing access to healthy dairy nutrition, inspiring good food habits, and improving the envi-ronment for future generations. In order to succeed we need to hire people with a sustainable mindset. Could this be you?

 

#LI-DNI

Ref. 74907


Take a look inside Arla